Anlægsgartner Sparvath

Den lokale relation er vigtig for os

“Jeg bruger meget mine relationer, hvis jeg har brug for hjælp. Der er altid mange om buddet, så det er vigtigt for mig at kende sælgeren og den bagvedliggende service. Det nytter jo ikke noget, at vi køber en løsning fra nogen i Nordjylland og der så går tre dage før der sker noget, fordi vi ikke har en tekniker hernede.”

– Morten Sparvath Andersen
Indehaver, Sparvath ApS

Grundlagt
2005

Placering
Odense, DK

Ydelser 
Anlæggelse og vedligehold af haver og udenoms arealer

Sparvath er en lokal anlægsgartner i Odense med speciale i stensætning. De anlægger og vedligeholder haver og udenoms arealer, både sommer og vinter, hos private, foreninger, virksomheder, samt offentlige institutioner.

Sparvath har i dag 17 fastansatte, hvoraf de fleste er drift- og vedligeholdelsesfolk. To sidder fast på kontoret, mens resten arbejder i marken.

Hvad har Infowise hjulpet med?

Sparvaths medarbejdere kunne ikke tilgå nødvendige data (f.eks. tegninger, kontrakter, kundeoplysninger mv.), når de var ude i marken, fordi Sparvath lagrede alle data på lokale servere og i ringbind på kontoret. Det gav en masse spildtid og frustration hos både medarbejdere og kunder.

Infowise har hjulpet Sparvath med at flytte alle deres data over i SharePoint, så det hele nu ligger på en cloud-baseret server. Det betyder, at alle medarbejdere kan tilgå filer på diverse enheder uanset, hvor de befinder sig, hvilket sparer Sparvath meget tid.

Under overflytningsprocessen har man desuden ryddet op i gamle data og fået styr på datasikkerheden.

Derudover har Infowise etableret en administrationsside, så Sparvath har mere kontrol over, hvem der har adgang til hvilke data, samt en intranetside, der skal fungere som fælles nyhedsforum på sigt.

Skal vi også hjælpe jeres virksomhed?

Adresse

Hollufgårds Allé 8-10, 5200 Odense SØ

Invitation til receptionInfowise har åbnet afdeling i Svendborg

Da vores engagement er vokset betydeligt på Sydfyn har vi åbnet en afdeling på havnen i Svendborg.