Korup Antennelaug

Kundeservice i højsædet

Korup Antennelaug startede med en vision om at få lavet en lokal foreningen, som var netop det: lokal. Der skulle nye boller på suppen. Målet var selvstændigt at levere internettet, håndtere teknisk drift og sikre et højt serviceniveau.

”Vi kunne se at hvis vi ikke selv stod for internettet, ville vi miste vores evne til at udvikle foreningen på sigt. Internettet har med tiden vist sig, at være der hvor pengene ligger. Det er vigtigt at følge med i branchens udvikling.”

– Per Theisen, forretningsfører hos Korup Antennelaug

Korup Antennelaug har lige knap 2000 medlemmer, både privat og erhverv, og dækker over Korup og Ejlstrup. Foreningen leverer både tv- og internetsignal og har også deres egen mobilabonnement, som kan tilkøbes. I samarbejde med Infowise står Korup Antennelaug selv for alt teknisk drift – og der er stor fokus på forretningen, som understøtter foreningens fremtid.

Foreningens forretningsfører

”Den økonomiske frihed gav plads til ansættelsen af mig som forretningsfører. Min dagligdag er nu fokuseret på at levere en stabil forbindelse og en god service.”

Per Theisen sidder til dagligt på kontoret i Korup og supporterer foreningens medlemmer.

”I dag kan jeg være ude ved en af vores medlemmer i løbet af 10 minutter og hjælpe med at få problemet løst. Det serviceniveau finder man ikke ved andre udbydere. Nærværet er en af vores vigtigste aktiver. På Korup’s fælles Facebookside oplever vi en større støtte om antenneforeningen, hvilket viser, at det går i den rigtige retning.”

Infowise har i mange år stået for teknisk drift af hovedstationen i Korup. I et tæt sarmarbejde med antenneforeningen, har Infowise siddet med i planlægningsfasen, samt været en aktiv del af både implementering og drift.

Det gamle mastehus var en del af masten, som ikke har været i brug i mange år. Der blev derfor bygget et nyt mastehus og selve hovedstationen fik en stor opgradering. Vores løsningsarkitekt Stig var med til at udarbejde et tilbud til Korup Antennelaug. Et tilbud som Infowise efterfølgende har været med til at implementere.

”Stig er altid behjælpelig med teknisk sparring og projektering. Jeg kan også godt lide den flade struktur hos Infowise – man kan ringe direkte og få løst de problemer, man har. Det er en stor fordel, at man ikke bliver et nummer i køen til en hotline.”

Per Theisen fortæller også hvordan den hurtige responstid hjælper ham og resten af bestyrelsen med fortsat at kunne levere den bedste service til medlemmerne.

”Det er helheden der gør, at samarbejdet med Infowise er rigtig godt.”

Organisation
Korup Antennelaug

Branche
Telekommunikation, Antenneforeninger

Grundlagt
1974

Placering
Odense, DK

Ydelser 
Levering af internetsignal, medlemssupport

Besøg hjemmeside