Tegn på at I er vokset fra jeres IT-infrastruktur

 In It-infrastruktur, Organisatorisk

Det er ikke altid, at teknikken følger trop, når virksomheden vokser – og det kan skabe udfordringer med en IT-infrastruktur. Vi har samlet fire typiske tegn på, at I er vokset fra jeres IT-infrastruktur.

Dubleret data

SharePoint, T:drev, Dropbox, OneDrive, USB-stik, NAS backup, remote backup, Cloud backup, eller et propfyldt arkivskab…

Det er en stor ulempe at have mere end én backup-løsning i virksomheden. Man mister hurtigt overblikket, og det går ud over datasikkerheden. Mange dubleringer betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man har den rette redundans (f.eks. onsite og offsite backup).

Negativ feedback på IT-infrastruktur

Hvis flere medarbejdere har klaget over problemer med teknikken, bør man lytte.

Svaret er dog ikke altid et nyt IT-system eller en komplet overhaling af den nuværende IT-infrastruktur. I mange tilfælde kan man løse problemerne ved små ændringer. Kig efter løsninger, som afhjælper de specifikke problemstillinger – ikke løsninger, som lover guld og grønne skove.

Hvis det alligevel viser sig, at det nye behov ikke kan dækkes af den bestående infrastruktur, er det vigtigt at få klarlagt de reelle behov og skabe en plan for overgangen – inden man tænker produkt.

Reaktiv tilgang til IT-sikkerhed

Nogle virksomheder er gode til at tænke vækst fra et langsigtet perspektiv, mens andre “nøjes” med en her-og-nu-tilgang. Problemet med den reaktive tilgang er dog, at man hele tiden halter efter.

Forvent at blive ramt af cyberangreb. Det er kun et spørgsmål om tid. Gør det til vane at afsætte tid til planlægning, som har hold i realiteten.

Dårlig kommunikation og samarbejde

’Her-og-nu’ og ’alt-eller-intet’ overgange går oftest skævt – især fordi medarbejderne sjældent når at forstå, hvorfor man skifter system.

Uden en fælles retningslinje mister virksomheden sin røde tråd. Helt konkret viser det sig typisk i form af mangel på tværgående kommunikation, modstridende strategier og meget forskellige arbejdsprocesser.

Vores tips til dig

  • Husk fugleperspektivet
  • Lyt til medarbejderne
  • Reflekter og evaluér løbende
  • Vær proaktiv og prioriter din IT-sikkerhed
  • Optimer bestående processer
  • Er det overhovedet nødvendigt, hvis tingene fungerer?

Med hånden på hjertet – kan du så genkende nogle af disse tegn? Vi ser dem nemlig ofte, og kender dem også fra vores egen organisation.

Blev du klogere?

Seneste artikler