+45 40 80 70 40

support@infowise.dk



Arkitektfirmaet Arne Birk

Stærkt samarbejde sikrede den bedste løsning for arkitektfirma

Vi havde et klassisk EDB-system, hvor vi kørte vores time- og sagsregistrering på en server, der stod og bankede derudaf, og vi kørte det hele inhouse. Men serveren var ved at være fem-seks år gammel, og da vi alligevel skulle opdatere fra vores C5-løsning til Microsofts Dynamics 365 Business Central, ønskede vi samtidig at rykke det hele op i skyen af sikkerhedsmæssige årsager,”

– Søren Thomsen
Indehaver i arkitektfirmaet Arne Birk

Grundlagt
1975

Placering
Svendborg, DK

Ydelser
Arkitektfirmaet Arne Birk er en traditionel arkitekt-virksomhed, som spænder over alle faser inden for byggeri. Såvel rådgivning som bygherrerådgivning samt traditionelle projekter og byggesagsstyring ligger inden for de arbejdsområder, tegnestuen har stor erfaring med.

Hvad har Infowise hjulpet med?

“Hvis andre virksomheder kan blive forskånet for at lave de fejl, som vi har lavet før vi kom i mål, ville det glæde mig meget!”

Sådan lyder det indledningsvis fra Søren Thomsen, der er indehaver i arkitektfirmaet Arne Birk i Svendborg, da han bliver bedt om at gøre status på en gennemgribende opdatering af virksomhedens IT-systemer, der skulle opdateres på en måde, så sikkerheden og funktionaliteten var i top, og naturligvis uden at økonomien løb løbsk.

Teknisk set var Søren Thomsen og hans kollegaer ude efter en samlet løsning, som kunne holde styr på økonomien, håndtere sagsstyringen og i øvrigt understøtte arkitektvirksomhedens forretningsprocesser. Og dernæst var det Søren Thomsens ønske, at virksomhedens IT-systemer fremover skulle hostes eksternt.

“Vi havde et klassisk EDB-system, hvor vi kørte vores time- og sagsregistrering på en server, der stod og bankede derudaf, og vi kørte det hele inhouse. Men serveren var ved at være fem-seks år gammel, og da vi alligevel skulle opdatere fra vores C5-løsning til Microsofts Dynamics 365 Business Central, ønskede vi samtidig at rykke det hele op i skyen af sikkerhedsmæssige årsager,” 

Fortæller Søren Thomsen om baggrunden. Fejlen, som Søren Thomsen indledningsvist henviste til, viste sig at vælge en leverandør, som i sidste ende ikke kunne løfte opgaven. Det kostede næsten et år, og mere end 100.000 kroner, før det stod klart, at løsningen ikke var inden for rækkevidde, og så skiftede Arne Birk hest.

“Det er en fremmed verden for en arkitektvirksomhed, hvor man godt kan blive koblet af med tekniske termer og snak om GDPR, datasikkerhed, lagring i skyen og så videre. Vi havde holdt masser af Skype-møder og så videre med den første leverandør, men vi kom aldrig rigtig til at mødes med dem, og i sidste ende viste det sig, at de ikke magtede opgaven, og så måtte vi afsøge markedet igen,”

Fortæller Søren Thomsen, der imidlertid hurtigt fandt en ny løsning, og denne gang blev alle udfordringerne tacklet som ønsket.

“Vi kom i kontakt med BDL, fordi vi vidste, at de var stærke på ERP-delen, og deres løsning med at bruge standardfunktionaliteten og ellers kun installere apps, som de kender helt til bunds, tiltalte os meget. Samtidig koblede BDL os sammen med Infowise, for at sikre os, at vi fik de ypperste kompetencer på alle områder, og det har vi været meget tilfredse med,”

Siger Søren Thomsen. Ud over et nyt ERP-system fik de syv ansatte hos Arne Birk gennem Infowise desuden et helt nyt telefonsystem med Flexfone, og en højere sikkerhed igennem Microsoft 365 Business Premium, hvor central styring blandt andet kan sikre tabte og stjålne enheder kan slettes.

Og så fik Arne Birk en IT-løsning, med to samarbejdende virksomheder, hvor ekspertisen lever op til de krav og forventninger, som Søren Thomsen havde.

“Hvis vi møder udfordringer, så handler de på dem hos Infowise, og generelt får vi rigtig god service, når vi henvender os. Det koster selvfølgelig, men det er dyrere at lade være, og for mig at se er det logisk, at vi læner os op ad eksperterne, når de kommer til driften af vores IT-systemer, lige som vi forventer, at folk læner sig op af os, når det handler om byggeri,”

slutter Søren Thomsen.

Kontakt os

Tobias Nygård Kemp

IT-Rådgiver

tnk@infowise.dk
+45 40424370

Kenneth Rossau

Adm. direktør, Partner

kr@infowise.dk
+45 4080 7030