Er du vores nye kollega?

Systemkonsulent uden slips

Er du en selvstændig og pålidelig IT-konsulent der har solid erfaring med IT-drift og IT-sikkerhed? Har du en medfødt lyst til konstant at udvikle dine kundskaber? Er du Microsoft-evangelist?

Vi er Infowise – et ungt IT-konsulenthus som er præget af vækst og ambitioner – og vi er på udkig efter flere professionelle og imødekommende konsulenter til vores tætknyttede familie. Er du en af dem?

Vi rådgiver, designer og implementerer infrastrukturløsninger for virksomheder og foreninger i hele landet.

Vil du med på rejsen?

Rollen

Med stor frihed, og masser af ansvar, vil du:

  • Arbejde selvstændigt i tæt dialog med kunden
  • Sætte dig ind i de nyeste teknologier fra især Microsoft – og implementere dem
  • Drifte og vedligeholde bestående installationer, både remote og hos kunden
  • Få rig mulighed for at indfri dine høje tekniske ambitioner

Det er naturligt for dig at:

  • Tage fuldt og proaktivt ejerskab for dine projekter – og følge dem til dørs
  • Beherske evnen til at indgå i kundedialog, og forstå, hvad der er forretningskritisk for kunden
  • Kommunikere teknisk og forretningsmæssig viden på en letforståelig facon
  • Levere en service som er over forventning
  • Arbejde i en yderst uformel tone, præget af gensidig faglig og menneskelig respekt
  • Dokumentere dit arbejde, så andre nemt kan fortsætte hvor du slap

Om dig

Vi holder af mennesker. Din vigtigste kvalifikation er derfor din personlighed. Dine værdier, din lyst til at lære og ikke mindst måden hvorpå du interagerer med andre. Vi søger mennesker med overskud og energi til at blive en del af noget større end dem selv, og som er villige til at bruge deres tid og færdigheder til at levere den absolut bedste service.

Din erfaring

Vi ser helst at du har erfaring med følgende:

  • Cloud-løsninger som Microsoft Azure og Microsoft 365
  • It-sikkerhed
  • Fysiske servere, storagemiljøer, virtualisering og serverkonsolidering
  • Generel drift og vedligehold af infrastrukturløsninger

Det er desuden essentielt, at du kan se dig selv tydeligt i vores kultur: kundeorienteret, kollegial og kompetent.

Ansøgning

Ansøgningerne med relevante oplysninger sendes snarest til Kenneth Rossau på kr@infowise.dk, og behandles fuldt fortroligt.

Samtaler vil blive afholdt løbende og stillingerne besættes så snart de rigtige kandidater er fundet.

Løn og ansættelse forhandles på et attraktivt niveau i forhold til dine kvalifikationer.

Om Infowise

Infowise Services ApS er et lokalforankret IT-konsulenthus med base i Odense, med mange typer mennesker – og mindst lige så mange typer kunder.

Virksomheden blev grundlagt i 2014 og beskæftiger i dag 28 ansatte. Fra start har vi haft en klar strategi om at være blandt Danmarks bedste, når det kommer til Cloud-løsninger, IT-sikkerhed og no-bullshit rådgivning.

Vi tager chancer og investerer tid i mennesker – det giver os et stort råderum inden for IT. Stor erfaring og et bredt netværk, gør det muligt at finde den helt rigtige løsning for kunden.