+45 40 80 70 40

support@infowise.dk



Hvordan beskytter man sit digitale privatliv?

Hvordan beskytter man sit digitale privatliv?

Det kan være en jungle at finde ud af, hvordan man beskytter sit privatliv, når det kommer til den digitale verden. Men selv små justeringer kan gøre en forskel for sikkerheden.

Vi har samlet nogle grundprincipper, der kan gøre underværker for datasikkerheden. Del principperne med dine medarbejdere og styrk IT-sikkerheden yderligere!

Beskyt dine konti

Hvorfor?
Data er nutidens guld. Bogstaveligt talt. Derfor skal det beskyttes med en sikker konto. Desværre bliver der flere og flere tilfælde af angreb, hvor hackere bruger dine informationer til at få adgang til kritiske data. Hvis en hacker har dine brugeroplysninger, kan han nemt logge ind, tage hvad han vil have og logge ud igen uden du opdager det.

Hvordan?
Sørg for at lave et stærkt kodeord – som du kan huske. Husk også dine enheder og hardware, når der skal opdateres adgangskoder.

Derudover bør du altid bruge to-faktor godkendelse til alle platforme, der giver mulighed for det.

De fleste sider understøtter brug af en godkendelsesapp, f.eks. Google Authenticator. Med appen er alle koder samlet (de skifter hver 30. Sekund) og man slipper for en masse unødige beskeder. Det er dog stadig muligt at bruge SMS-koder, kode via opkald, e-mail autentifikation mv.

Se om din konto er blevet kompromitteret

Beskyt din færden på nettet

Hvorfor?

Meget af vores online foretagende, foregår i en browser (Microsoft Edge, Safari, Google Chrome, m.fl.) og derfor er det vigtigt at man tager nogle forholdsregler, når man surfer internettet.

Mange malwareangreb kommer via ondsindede reklamer eller scripts, som afvikles når man besøger en inficeret side. Det er derfor en god idé at blokere reklamer på sider, man ikke besøger ofte, og som man ikke stoler på.

En anden ting man skal være opmærksom på, er http kontra https. Det handler om, hvorvidt en hjemmeside er krypteret via SSL (Secure Sockets Layer) eller ej. Https krypterer brugernes data, og markerer sikre hjemmesider med en lås til højre for hjemmesideadressen i toppen af browseren. Det er især vigtigt at være opmærksom på de sider, hvor du indtaster loginoplysninger eller handler.

Hvordan?

  1. Besøg kun sider, som du stoler på
  2. Det er en god idé at bruge AdBlock, som blokerer tracking, reklamer og – endnu vigtigere – malware.
  3. Tjek altid om hjemmesiden benytter https

Benyt antivirus software på din computer

Hvorfor?
Vira er ikke så omtalt som førhen, men bør stadig have din opmærksomhed. Malware på en computer kan være ødelæggende og gøre computeren langsom. AdBlock er typisk nok, hvis man er meget påpasselig med sin adfærd online. Vi anbefaler dog alligevel, at man bruger antivirus, så man bliver underrettet i tilfælde af mistænkelig adfærd, trusler eller angreb.

Hvordan?
Vi anbefaler, at man finder et velfungerende antivirusprogram, som:

  1. løbende kommer med rapporteringer,
  2. giver mulighed for overvågning og
  3. styres centralt.

Hvis computeren kører Windows 10, kan man benytte Windows’ egen software Windows Defender – den tilbyder rigelig sikkerhed for de fleste i privaten.

Mange Mac-brugere tror fejlagtigt, at man kan nøjes med den beskyttelse, der følger med MacOS opdateringerne, men det er langt fra tilfældet. Selvom Mac rammes i mindre grad end Windows computere, så er antivirus stadig en nødvendighed, hvis man ønsker et ekstra lag sikkerhed.

 

Aktiver datakryptering på din computer

Hvorfor?
Hvis man mister sin bærbare computer eller nogen stjæler den, så får de ikke bare en ny computer, men også alle dine data. Selv uden kodeord, kan de fleste hackere finde frem til dine personlige og dyrebare data.

Hvordan?
Når man krypterer sit opbevaringsdrev, sit kodeord og sikkerhedsnøglen, så vil ens data være volapyk uden kode eller nøgle.

Se hvordan man aktiverer datakryptering på Windows og Mac

Det er altid en god idé at tage backup af sin data, f.eks. i tilfælde af tyveri eller nedbrud. Eksperter anbefaler 3-2-1 reglen. Det vil sige 3 kopier af din data, 2 lokale (f.eks. På din computer og en ekstern harddisk) og 1 i en cloudbaseret løsning.

Enhedskryptering (f.eks med BitLocker) kan dog også være nødvendig, hvis enheden bruges på tværs af erhverv og privatliv.

 

God dataskik er en anden vigtig faktor, når det kommer til IT-sikkerhed. Få styr på virksomhedens data med 4 gode råd til god dataskik.

Fik du også læst: