+45 40 80 70 40

support@infowise.dk



Få hjælp til digital omstilling med SMV:digital

Få hjælp til digital omstilling med SMV:digital

Regeringen vil hjælpe virksomheder med digital omstilling. Forny forretning, produktivitet og konkurrenceevne. 

Når man taler om digitalisering, er der en tendens til at fokusere på drift og procesoptimering. Det kan virke meget logisk, fordi det ofte er dér pengene ligger. Men selv det nyeste og bedste IT-system, kan ikke ændre menneskelig adfærd. Digital omstilling kræver i højere grad fokus på interne aktiviteter og evnen til at selvreflektere som organisation.

Få hjælp til den digitale omstilling

Regeringen har lavet programmet SMV:digital, hvor store og mellemstore virksomheder kan ansøge om tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning om bl.a. digital omstilling.

Man skal opfylde følgende kriterier for at søge tilskud:

  • Være en lille eller mellemstor virksomhed (SMV-status)
  • Have min. 5 fuldtidsansatte og have dansk CVR-nr.
  • Afsætte ressourcer til at implementere ny teknologi i virksomheden
  • Have vækstambitioner og ønske om at forbedre produktiviteten

Hvilke (praktiske) udfordringer kan der opstå – og hvordan løser vi dem?

En stor del af den digitale omstillingsproces handler om god implementering ift. medarbejderne.

Mennesker er vanedyr og vi elsker rutiner. Derfor er det kun naturligt at forvente en reaktion, når ting forandres. Da alle reagerer forskelligt på forandring, findes der ingen opskrift på den perfekte implementering af nye systemer. Men der er råd at hente.

Programmet giver bl.a. mulighed for:

Tilskud til privat rådgivning om afklaring af virksomhedens digitale muligheder, udarbejdelse af business cases inden for digital omstilling og en tilpasset implementering af nyindkøbte digitale løsninger.
Sparring mellem mindre digitale SMV’er og mere avanceret digitale SMV’er. Man bliver tilbudt at indgå i mindre sparringsgrupper (2-5 ligestillede virksomheder), så man har mulighed for at drøfte eventuelle omstillingsudfordringer og brugen af konsulenter. Det kan give god mening på den lange bane, fordi man får værdifuld indsigt i egne problemstillinger, samt mulige løsninger.
At styrke virksomhedslederens kompetencer via mentorordninger, efteruddannelse, afdækning af kompetencebehov i virksomheden og netværk for virksomhedsledere. Det har meget at sige, at lederen for virksomhedens digitale fremgang får uddannelse i, hvordan man håndterer mulige udfordringer, samt støtte til at bearbejde processen.

BEMÆRK! Puljen udmøntes efter først-til-mølle-princippet og lukker for nye ansøgninger den 10. juni 2019.

Søg nu og kom i gang med den digitale omstilling af din virksomhed med det samme!

Fik du også læst:


4 råd til god dataskik

4 råd til god dataskik

Persondataloven har gjort det til en naturlighed, at virksomheder har styr på data og adgangen til dem – og det...

læs mere