NJ Gruppen A/S

It er en del af virksomhedens DNA

NJ Gruppen er en entreprenørvirksomhed med 20 ansatte, der laver udviklingsprojekter og totalentrepriser i hele landet. Størstedelen af medarbejderne skifter meget mellem kontoret og forskellige byggepladser – hvorfor det er vigtigt at kunne tilgå data fra alle tænkelige lokaliteter.

It-tankegangen falder normalvis ikke entreprenører naturligt, men NJ-Gruppen har taget et kvantespring i digitaliseringen og arbejder hver dag på at forbedre arbejdsprocesser.

It er et redskab, der bare skal virke

I dag har NJ-Gruppen en hybrid løsning med én on-premise server til tunge filer. Med interaktive skærme, programmer som SharePoint og Teams, samt medarbejdere, der arbejder uden for huset, er oppetid og struktur afgørende for NJ-Gruppens effektivitet. Derfor er intentionen at føre resten over i cloud med tiden.

“Vi forsøger hele tiden at få alle med, så vi også selv ved, hvad der foregår. Det er rarere at kunne forklare og vise en mand, der er frustreret, hvordan man gør – frem for at sige, at man heller ikke ved, hvad der sker. Og så er folk meget mere medgørlige.”
– Morten Skovhus, it-ansvarlig hos NJ Gruppen A/S

Hvad har Infowise hjulpet med?

NJ-Gruppen havde et ønske om at optimere deres interne præsentationer og videokonferencer med interaktive skærme og et nyt konferencesystem.

Der har løbende været korrespondance mellem Morten og Bjarne (it-rådgiver hos Infowise) for at finde ud af, hvilke produkter, der ville fungere bedst i NJ-Gruppen.

“Det positive ved det her er, at Bjarne på ingen måde har prøvet at sælge mig noget. Han har vejledt mig og så har jeg selv valgt at købe. Jeg kan godt lide, at man har tillid og når man beder om noget, så får man det man beder om, frem for et eller andet merværdi.”

Morten varetager selv projektstyringen og den administrative del af NJ-Gruppens digitalisering, mens Infowise tager sig af det tekniske.

“Det kan ikke betale sig, at jeg bruger tid på at kigge på det selv. Det giver mere mening at få nogen til det, der har styr på det.”

Hvorfor Infowise?

“Det er bare rart, at det er den samme mand, der kender det. Man kan ringe til ham eller sende en mail og han svarer. Han kender mig og ved, hvad jeg står for. Det er sådan set det vigtigste. Så kigger man ikke så meget på prisen, for man gider ikke engang at bruge tid på at rode rundt på internettet for at finde et eller andet produkt, når man bare kan sms’e og dagen efter, så er der noget og det hele kører bare.”

Digital omstilling erfaring

Det er vigtigt, at det, der bliver sat i værk, fungerer med det samme – ellers mister ledelsen tilliden fra medarbejderne. Hvis der er gensidig tillid, så er folk som regel mere åbne for forandring.

For NJ-Gruppen handler det om at vise, at man kan komme fra A til B på flere måder. Demonstration har f.eks. været nøglen i implementeringen af de interaktive skærme.

Organisation
NJ Gruppen A/S

Grundlagt
2004

Placering
Odense, DK

Ydelser 
Entreprise og Udvikling

Besøg hjemmeside