+45 40 80 70 40

support@infowise.dk



3 trin til en bedre datasikkerhed

3 trin til en bedre datasikkerhed

En ny undersøgelse viser, at næsten 90% af al datalækage  skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt at hjælpe sine medarbejdere, så de træffer de rette valg helt instinktivt.

Med de rette værktøjer kan man i dag kontrollere adgang til følsom information. Det er muligt at styre, hvem der har adgang til bestemte e-mails og dokumenter, og begrænse uhensigtsmæssigt brugeradfærd.

Du kan ikke undgå menneskelige fejl – men du kan reducere antallet.

Det kræver dog, at du først og fremmest ved, hvilke værktøjer, der bliver brugt, og at dem, som bruger værktøjerne, kender til sikkerhedsfunktionerne.

Undgå tredjeparts værktøjer

Bliv bekendt med, hvilke værktøjer brugerne anvender til fildeling og kommunikation. Mange benytter for eksempel Dropbox, Google Drive, Slack, Messenger, mm.

Værktøjerne er alle gode og for mange relevante. Problemet er dog, at det kan være svært at holde overblikket. Man skal styre de mange logins, forsøge at holde brugersikkerheden i top, og samtidig holde styr på, hvor data er placeret. Det gælder både virksomhedens og private data.

Derfor anbefaler vi, at man bruger de værktøjer, som allerede er en del af Microsoft 365-universet.

SharePoint, som er en del af Microsoft 365-licenserne, indeholder en lang række sikkerhedsforanstaltninger og værktøjer, som kan indrettes så de understøtter jeres nuværende arbejdsproces. Det vender vi lige tilbage til.

Send sikre e-mails

Følsomme informationer burde aldrig sendes i en normal e-mail. Når du sender e-mails, er de som udgangspunkt ikke krypteret, hvilket vil sige, at en tredjepart i teorien kan læse indholdet. Du kan samtidig ikke sørge for, at modtageren har styr på IT-sikkerheden.

I Outlook kan du med fordel benytte følgende sikkerhedsindstilling, og kryptere vedhæftede filer, eller sørge for, at e-mailen ikke kan videresendes.

Åben en ny meddelelse / Tryk på Indstillinger / Fold mappen “Kryptér” ud / Angiv tilladelse for den pågældende mail 

Brug adgangskontrol

Et overblik over anvendte værktøjer hjælper langt hen ad vejen, men det er også vigtigt at vide, hvilke eksterne parter, der har adgang til, hvilke dokumenter.

Hvem har egentlig adgang og til hvad?

Skal der ophæves adgang til delte dokumenter og mapper?

I SharePoint er det muligt at styre, hvem der har adgang.

Førhen var det ikke en mulighed at trække en fil tilbage, når den først var blevet delt. Nu har man løbende mulighed for at ændre, hvem der har adgang. Det kræver et nyt mindset, men gør samtidig, at vi bliver mere bevidste om, hvem der har adgang til hvad.

Det er vigtigere end nogensinde, at den IT-ansvarlige guider brugerne i, hvordan de på bedste vis beskytter virksomheden. Det er en fælles opgave, som alle skal løfte.

I tvivl om, hvor du skal starte? Kontakt os for en uforpligtende snak.

Fik du også læst:


4 råd til god dataskik

4 råd til god dataskik

Persondataloven har gjort det til en naturlighed, at virksomheder har styr på data og adgangen til dem – og det...

læs mere