Ydelser

Provas fik bedre overblik og konkrete Quick Wins

Banner til Provas Casestory

Bedre overblik og konkrete Quick Wins hos Forsyningsvirksomheden Provas

Forsyningsvirksomheden Provas har siden 2010 sørget for, at borgerne i Haderslev Kommune har rent vand i hanerne, skyl i toilettet og styr på affaldet. Nu har Provas også sørget for, at der er tjek på data med hjælp og sparring fra Infowise. Samarbejdet har skabt et godt overblik over den nuværende it-situation og givet Provas konkrete værktøjer at arbejde videre med.

OIO-reolen og workshops som værktøjer

OIO reol

(Grafik: DDV – Det Digitale Vandselskab)

I samarbejdet er der blevet taget udgangspunkt i den vejledning og de begreber, som anvendes af DDV – Det Digitale Vandselskab. DDV er et projekt under DANVA – Dansk Vand- og Spildevandsforening. OIO står for Offentlig IT Online, og reolen er en rammemodel, der kan bruges til at digitalisere data og opbygge en overskuelig it-arkitektur.

Bedre overblik og tilfredse medarbejdere

Samarbejdet har både gavnet Provas’ data-strategi og medført nogle konkrete muligheder for forbedringer. Der er blevet sat gang i en proces, hvor Provas kan håndtere de forskellige quick wins ét skridt ad gangen, og på den måde tage bedre beslutninger fremadrettet.

Læs hele hele historien om hvordan Provas fik et bedre overblik med hjælp fra Infowise her.

Dofk fik styr på det hele med hjælp fra Infowise og Tele it

dofk-logo

Minimering af kompleksitet og udgifter, tilfredse brugere og den bedst mulige vej fra det gamle til det nye.

Det var de vigtigste fokuspunkter, da brancheorganisationen dofk skulle opgradere dens it-infrastruktur –  Infowise har fungeret som samarbejdspartner gennem hele forløbet.

Der skulle findes den helt rette samarbejdspartner til at opgradere og konsolidere it-området. Det var det vigtigste for dofk – Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere. Derfor faldt valget på Infowise og Tele it. Samarbejdet om dofks it-opgradering har indeholdt mange forskellige elementer: Nyt telefoni-system, nyt server-setup, implementering af fibernetværk. Også Microsoft Office 365 indeholdende mail, OneDrive og nyeste Office har været en del af opgraderingen. Sidst, men ikke mindst er it-sikkerheden blevet oprustet i form af ny central firewall og ny antivirus på alle arbejdsstationer.

Netværkstegning

Et vellykket projekt.

Projektet gik godt, men ikke uden problemstillinger, forklarer Gert Christiansen, der har fungeret som projektleder for samarbejdet. Men takket være grundig forberedelse, et godt samarbejde og teknikere med de rette kompetencer, er alle udfordringer blev løst. Projektet er nu gennemført til alles tilfredshed, og inden for det aftalte budget. Det er gjort i en god ånd og med et oprigtigt ønske fra alle parter om, at projektet skulle være en succes.

Læs om hele forløbet og hvorfor, projektet blev en succes i denne Case-story.

 

Scankab Cables A/S fandt den bedste løsning ved både at forandre og bevare

Scankab

(Foto: Scankab Cables A/S)

Forandring og bevaring var nøgleordene, da virksomheden Scankab Cables A/S fik opgraderet dens it-infrastruktur.

Scankab Cables A/S er en dansk virksomhed, der siden 1992 har leveret kabler og rådgivning om kabler i både ind-og udland. Virksomheden har hovedsæde i Aarup på Fyn og beskæftiger i øjeblikket 35 ansatte.

Virksomheden stod for at skulle opgradere det daværende it-system og kontaktede derfor Infowise. Kravene til det nye system var store – Scankab Cables A/S er inde i en særdeles positiv udvikling, så bøvl med it-systemer er der ikke tid til. Infowise har derfor hjulpet med rådgivning og implementering af en ny it-infrastruktur, der lever op til de store krav. Alle servere er blevet skiftet ud, og der er blevet opgraderet med de nyeste versioner af Windows, SQL og Exchange.

Det gamle system har dog ikke fået lov til at gå på pension endnu. Det er i stedet blevet bevaret, så det kan bruges til nøddrift. En løsning, som Scankab Cables A/S sætter stor pris på – det er vigtigt  for virksomheden stadig at have det gamle system til backup, så der er mulighed for at minimere risikoen for nedetid.

I fællesskab er der fundet frem til en løsning, som begge parter er tilfredse med og kan stå inde for. Vi glæder os til yderligere samarbejde med Scankab Cables A/S i fremtiden.

Læs mere om Scankab Cables A/S her.

En it-tilstandsrapport fra Infowise giver tryghed og overblik

it-tilstandsrapport

Vil du skabe tryghed omkring it i din virksomhed?

Så få udarbejdet en it-tilstandsrapport fra Infowise. Rapporten giver et overblik over den aktuelle tilstand på din virksomheds it-infrastruktur.

Rapporten kan bruges i mange sammenhænge, og den kan tilpasses individuelle behov – skal der f.eks. lægges vægt på det tekniske eller på det strategiske område? Tilstandsrapportens sikre en struktureret gennemgang af hele it-installationen eller dele af den.

En tilstandsrapport fra Infowise indeholder som minimum:

  • Hovedkonklusion
  • Overordnet resumé
  • Forslag til udbedringer og forbedringer
  • Lokalisering af kritiske områder og systemer
  • Teknisk gennemgang af it-installationen

Rapporten indeholder oplysninger om fejl og mangler, eller forhold som giver risiko for fejl og mangler. Rapporten foreslår potentielle forbedringer og udbedringer, og ved hjælp af farveindikation giver den et godt overblik over status på de forskellige områder.

En tilstandsrapport kan blandt andet bruges til:

  • Prioritering af indsatsområder
  • Budgettering af fremtidige it-investeringer
  • Løbende benchmarking af it-installation
  • Second opinion på it-installationen
  • Dokumentation i forhold til revisor eller direktion/bestyrelse

Er du interesseret, så kontakt Gert Christiansen på mail gc@infowise.dk eller på telefon 4080 7035.

Se yderligere beskrivelse af it-tilstandsrapporten fra Infowise her.

 

Øg dit forsvar mod hackerangreb med et it-sikkerhedstjek

hacker-russia

Få et it-sikkerhedstjek fra Infowise

Med et it-sikkerhedstjek fra Infowise har din virksomhed mulighed for at minimere risikoen for hackerangreb. Det kan være en god investering, særligt nu, hvor forsyningsvirksomheder, kommuner og virksomheder generelt, i stigende grad bliver udsat for hacking af deres it-systemer

”Energiselskaber frygter hackere.” – Sådan lød overskriften på en artikel bragt på energiwatch.dk den 7. august 2014. Og overskriften er langt fra den eneste af sin slags. Risikoen for hackerangreb mod forsyningsvirksomheder, og virksomheder generelt, har næppe været større end nu. I medierne florerer der oftere og oftere historier om forsøg på hackerangreb mod virksomheder, og få kan vist være i tvivl om, at datasikkerhed er et emne, der optager mange. Senest så man i januar måned, hvordan hackere skaffede sig adgang til flere danske virksomheder og myndigheders it-systemer, herunder Gribskov Kommune og Nordfyns Kommune.

Hos Infowise har vi stor ekspertise i at rådgive virksomheder om it-sikkerhed. Vi tilbyder en såkaldt 360 graders-sikkerhedsanalyse, som kan hjælpe din virksomhed med at ruste sig mod de stigende sikkerhedstrusler fra eksempelvis hackere.

En 360 graders-risikovurdering kan blandt andet indeholde:

  • Status af sikkerhedsniveauet på det samlede it-systemer, herunder økonomisystemer og SRO-systemer
  • Hackertests, ormehåndtering, med mere
  • Kontrol af at brugernes enheder og arbejdsstationer er tilstrækkelig sikret
  • Minimere risiko for at vigtige data ikke falder i de forkerte hænder, eksempelvis når en mobil eller bærbar mistes
  • Sikkerhedstjek af passwords og adgang
  • Test af sikkerheden på netværket
  • Sikkerhed i forbindelse med Mail
  • Sikkerheden omkring SRO, GIS
  • Sikkerheden omkring selvbetjeningshjemmesider
  • Sikkerheden i forbindelse med remote-adgang til systemerne
  • Sikkerheden omkring mobile medarbejderes adgange til systemer
  • Procedurer ved ansættelsesophør, med mere

Trusselsniveauet har næppe været større, og man hører ofte om forsøg på ulovligt indtrængen til data. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det lykkes nogen at få adgang til f.eks. forsyningsvirksomheders interne systemer, som for eksempel SRO-systemer. Vil man være sikker på, at man har det rette it-sikkerhedsniveau, så kan det være en rigtig god idé at få lavet et sikkerhedstjek. Med en 360-graders risikovurdering fra Infowise bliver virksomhedens aktuelle sikkerhedsniveau nøje undersøgt, og det kan give din virksomhed en prioriteret plan for at minimere risikoen for hackerangreb.

Ring gerne til os, og lad os aftale et møde hvor vi kan drøfte, hvilke behov, I har i jeres virksomhed.

Få værdifuld kommunikationsrådgivning

Unified_Desktop

Rådgivning omkring kommunikation.

Ikke to virksomheder er ens, heller ikke, når det kommer til måden at kommunikere på det gælder både internt såvel som eksternt.

Derfor kræver det erfaren og specialiseret rådgivning, når din virksomhed skal fastlægge en strategi for området.

Det kan vi tilbyde hos Infowise. Lad os hjælpe din virksomhed med at finde den mest optimale løsning specifikt efter jeres krav, ønsker og behov. Infowise har inden for området primært fokus på teknologierne fra Microsoft – herunder Lync, Skype og SharePoint.

Men anvender din virksomhed en telefoniløsning fra Avaya kan Infowise også hjælpe med drift og vedligeholdelse af denne. I den sammenhæng har vi indgået et tæt samarbejde med konsulent Søren Farm fra Profied, der har mange års erfaring inden for implementering, drift og vedligeholdelse af Avaya- anlæg. Så kontakt os, og hør mere om fordelene ved at anvende en effektiv kommunikationsplatform i din virksomhed!

Migrering fra Notes til Exchange hos Dairy Fruit

Foto: Flickr

Foto: Flickr

Det handlede om troen på kompetence

da Dairy Fruits valgte at betro Infowise opgaven med at migrere den nuværende Notes løsning til Microsoft Exchange.

Dairy Fruit er en af nordeuropas største virksomheder, som leverer økologiske smagstilsætninger til fødevareindustrien.

Hos Dairy Fruit skulle systemer både skiftes og opgraderes. Det drejede sig om mailsystemet, serverplatformen og det gamle Windows 2003 domæne. Og her kunne Infowise hjælpe.

Den løsning, som infowise anvendte hos Dairy Fruits, er baseret på 2 stk. IBM servere og et IBM SAN. Herpå blev der installeret VMware som virtualiseringsplatform. Her afvikles Windows 2012 serverne, som består af i alt 8 servere med hver deres roller fordelt på de 2 fysiske servere.

En løsning som gør, at driften også kan forblive, selvom én af serverne skulle gå ned.

Som en ekstra sikkerhed er en af de gamle servere blevet genbrugt til backup på en anden lokation i virksomheden. Her er der både etableret backup og Disaster Recovery, så Dairy Fruit hurtigt kan komme i luften igen ved et ”total” nedbrud.

Et stort og kompliceret projekt, som Dairy Fruits havde tillid til, at Infowise kunne hjælpe dem igennem med på grund af deres erfaring og kompetence.

Hos Infowise siger vi tak for tilliden. Vi glæder os til det fremtidige samarbejdet.

 

dairy-fruit_logo

 

 

Opgradering af it-infrastruktur hos Kuma A/S

Kuma vask_4

Kuma A/S fik opgraderet deres it-infrastruktur

Da Kuma A/S skulle have opgraderet deres it-systemer, hjalp infowise. Efter grundigt forarbejde blev der i samarbejde fundet frem til den bedste løsning. 

Kuma A/S er en virksomhed, som producerer helstøbte vaske og bordplader til badeværelser og køkkener. Kuma er markedsledende i Danmark på deres område.

Rådgivning
Infowise er i gang med at opgraderer Kuma’s it-infrastruktur, men forud er der foregået en proces, hvor Kuma, med Infowise som rådgiver, har drøftet fordele og ulemper ved forskellige mulige løsninger.

Selv om Kuma må betegnes som en mindre virksomhed, har den alligevel et ret kompliceret setup, som først rigtig viser sig, når man går et spadestik dybere. Derfor har det været vigtig for Kuma at få et overblik, inden der blev truffet en beslutninger  om løsning og leverandør. I samarbejde med Infowise blev der lavet et beslutningsgrundlag, som Kuma følte sig tryg ved.

Løsningsdesign 
Efter grundige overvejelser, blev det besluttet at vælge en ”hybrid” løsning – en kombination af den traditionelle onsite Microsoft servere og Microsoft Office 365 Cloud. Denne løsning var den bedste for Kuma, da den giver en tryghed ved det velkendte/gennemprøvede. Der er ved denne løsning samtidig også muligheder for at tage nye teknologier i brug.

Kuma har en del specialprogrammer ud over økonomisystemet. Det talte for at have en lokal server setup. Men på den anden side, er Kuma en international virksomhed med egen fabrik i Rumænien, kørende sælgere og et større forhandlernet, hvilket talte for en løsning, som ikke er lokalt baseret. Det tiltalte Kuma at få løftet mail ud i skyen, endvidere kunne de også se muligheden på længere sigt med Lync, Sharepoint og OneDrive for Business. Og da man hos Kuma allerede benyttede Microsoft CRM Cloud, var det meget naturlig, at køre videre ud af denne ”Cloud-vej.”
Det tiltalte endvidere Kuma at abonnere på MS Office kontorprogrammerne via Office 365, for derved at kunne få glæde af den løbende opdatering, og ikke havne i den sædvanlige problematik ”hvornår skal vi opgradere? Og hvad koster det?”

En god proces
Alt i alt har det været en god proces for både Kuma og Infowise. Vi har sammen fundet frem til en løsning, som er gennemarbejdet og grundig beskrevet, som alle parter forstår, og ikke mindst en løsning som Kuma er tryg ved.

Se mere om Kuma her

Kuma logo

1 2