Infowise

Nyhedsmail – Cloud og Office 365

Temaet for denne nyhedsmail er Cloud og Office 365.

Der er mulighed for at deltage i workshop hos Infowise den 14/12 fra 8.30 til 11.30

Cloud ifølge Infowise

I denne nyhedsmail har vi valgt temaet Cloud.

Vi vil helt overordnet forsøge at formidle de erfaringer, vi har gjort os i løbet af de sidste 3-5 år.

Det er ikke muligt at komme rundt om alle aspekter i en mail. Vi tilbyder derfor en gratis workshop, så du kan få et godt overblik og nyttige informationer om mulighederne.

Læs hele nyhedsmail her

 

Hackere holder ikke sommerferie – vi er klar til at hjælpe dig!

Bliver du ramt af it-nedbrud i sommerferien så ring til Infowise.

Vi klarer alle opgaver indenfor it-infrastruktur, så opstår der problemer, er du meget velkommen til at kontakte os på vores support-nummer 40 80 70 40 eller via mail på support@infowise.dk – uanset om du er kunde eller ej.
Vores it-support er åben hele sommeren – se mere på www.infowise.dk

Vi ønsker alle en dejlig sommer.

Ny medarbejder hos Infowise – velkommen til Otto

Otto Haue, Systemkonsulent

Det er os en glæde at byde velkommen til Otto Haue.

Otto er ansat som Systemkonsulent.
Otto arbejder med IT sikkerhed samt design, implementering og drift af SCCM, Windows Server, Active Directory, Office 365, Azure og virtualisering.

Kontakt Otto på telefon 40464740 eller på mail oh@infowise.dk, du kan også se mere på LinkedIn her

Ny medarbejder hos Infowise – velkommen til Jan

Det er os en glæde at kunne byde velkommen til Jan Rohde Hansen.

Jan er ansat som Systemkonsulent.

Jan arbejder med design, implementering og drift af Windows Server, Active Directory, Office 365, Azure og virtualisering og kommer fra en stilling som systemkonsulent hos Tachodata A/S og Dansupport A/S.

Kontakt Jan på telefon 40807044 eller på mail jrh@infowise.dk, du kan også se mere på Linkedin  her

Job hos Infowise?

Vil du være en del af en ung virksomhed præget af vækst og ambitioner? og brænder du for at tilegne dig ny viden?

Infowise har fra start oplevet en yderst positiv udvikling og stigende efterspørgsel efter vores løsninger og ydelser. Som følge heraf har vi brug for flere konsulenter til at indgå i vores team af kompetente og servicemindede medarbejdere.

Se mere her.

 

Præsentation af Infowise og vores it-ydelser

Præsentation af Infowise

Hos Infowise arbejder vi hver dag på at vores kunder oplever deres it-systemer, som værende et aktiv for dem. Vi er eksperter i it-infrastruktur, og har stor fokus på it-sikkerheden sammen med den daglige drift.
Hvis du vil have et lille indblik i hvad Infowise kan levere af it-ydelser, så se den nye præsentations-video. Her forklarer vi kort, hvad Infowise kan tilbyde til din virksomhed.

Videoen er filmet med drone af DroneFyn ApS og indeholder musik indspillet af Bensound.com.

 

Ny medarbejder hos Infowise – velkommen til Bjarne

bjarne

Vi glæder os over at kunne byde velkommen til Bjarne Skov Bækkelund.

Bjarne indgår i vores salg- og marketingteam, hvor hans primære opgave består i at synliggøre Infowises store kompetencer indenfor it-løsninger.

Infowise har stor erfaring som it-sparringspartner for små og mellemstore virksomheder, hvor fokusområder i øjeblikket er it-drift, it-sikkerhed og rådgivning om de nye muligheder indenfor cloud.

Bjarne kommer fra en stilling som salgschef hos en it-virksomhed i Odense, og har stor erfaring indenfor rådgivning og projektsalg.

Infowise ansætter egen udlært datatekniker

Chris_udlært_job_infowise_til_Web

Det gik stærkt, da Chris Finn Toftegaard Christiansen blev udlært som Datatekniker* den 31. januar 2016. Allerede dagen efter stod han med en kontrakt og en fastansættelse som programmør/udvikler hos Infowise.

Bygger med hovedet

Chris har altid godt kunne lide at bygge ting. ”Men jeg har aldrig rigtig været god til at bygge med mine hænder”, fortæller Chris. Derfor valgte han at blive programmør og udvikler, for som han selv siger: ”Så kan jeg bygge med hovedet i stedet”.

En mentor med gensidigt forhold

Chris har gennem hele sin uddannelse haft Stig Wulff Christensen som sin mentor. Og det har ifølge Chris været et rigtig godt samarbejde.

Chris har løbende fået både spændende og udfordrende opgaver i arbejdet som elev. Han fik alle former for programmerings-opgaver og havde en del fokus på antenneforeninger og styresystemet Linux.

”I starten var det svært, men efterhånden som jeg kom ind i det, blev det nemmere. Men der kommer da noget, hvor man sidder og river håret af sig selv,” griner Chris Finn Toftegaard Christiansen.

Men opgaverne bliver altid løst. Også de helt store opgaver. Chris har blandt andet været programmør på udviklingen af et tids-registreringssystem til entreprenørfirmaet Kamco. ”Det var en stor og kompliceret opgave, som har krævet meget arbejde, men det lykkedes til sidst”, fortæller Chris Finn Toftegaard Christiansen.

Det gode arbejdsmiljø

Det gode arbejdsmiljø på Hollufgård med et godt kollegialt sammenhold har også været med til at holde humøret højt. ”Det har været fantastisk. Infowise holder til i nogle gode omgivelser, og så er der næsten kage hver dag”, storsmiler han.

Hvilke råd vil du give til andre elever?
”Man skal have gåpåmod, og så skal man være villig til også at lære derhjemme. Det er ikke bare læring fra 8-16, men hele tiden. Og så skal man huske, at man lærer mest af selv at sidde med tingene.”

Hvad er dine fremtidstanker om arbejdet hos Infowise?
”Mine planer er at få nogle certificeringer og dygtiggøre mig inden for mit fag”.

Og det har Chris Finn Toftegaard Christiansen nu mulighed for med fastansættelsen som programmør og udvikler hos Infowise.

*Uddannelsen som Chris har gennemført benævnes helt præcis “Datatekniker med speciale i programmering”. Uddannelsen tager 5 år, og den indeholder en blanding af praktik i virksomheden og et antal skoleforløb.

Infowise har tegnet et sponsorat med Team Rynkeby

Infowise har tegnet et sponsorat med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier.

Når Nordens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, cykler til Paris til sommer for at støtte kampen mod børnekræft, bliver det med hjælp fra Infowise.

Infowise har netop tegnet et sponsorat med Nordens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby. Sponsoratet går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

Team_Rynkeby

100 procent til børn med kræft


Det er 15. gang, at Team Rynkeby kører til Paris for at rejse penge til børn med kræft og deres familier. Cykelholdet består i år af 1.600 cykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 hold i fem lande; Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne.

1 2 3