Forretning

Få udarbejdet et sæt it-sikkerhedsregler for virksomheden.

Business document on background of employees planning work at meeting

Foto: Colourbox

Infowise hjælper med at udarbejde et sæt it-sikkerhedsregler for virksomheden.

Det er vigtigt at udarbejde it-sikkerhedsregler, for at undgå virus og andre udefrakommende trusler. Her kan Infowise være behjælpelig.

CryptoLocker-malware, som krypterer virksomhedens dokumenter, trækker sine spor i it-landskabet. Det betyder, at mange virksomheder har fået øjnene op for, at it-sikkerheden skal tages alvorligt.

Når Infowise hjælper virksomheder, tager vi udgangspunkt i en gennemarbejdet skabelon, som vi tilpasser virksomhedens krav og ønsker. Processen med at tilpasse dokumentet sikrer, at virksomheden får taget stilling til vigtige spørgsmål indenfor området, så ingen medarbejdere eller samarbejdspartnere er i tvivl om, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt!

Det overordnede mål for it-sikkerhed er at beskytte de værdier, som virksomheden igennem mange år har opbygget. Der skal skabes sikre og stabile it-systemer, men det skal gøres på en sådan måde, at medarbejderne samtidig kan fungere optimalt i deres daglige arbejde.

Et sæt it-sikkerhedsregler for virksomheden skal være med til:

  • at sikre, at de it-systemer virksomheden anvender, fungerer og betjenes i overensstemmelse med gældende regelsæt.
  • at sikre, at data alene vedligeholdes af de hertil godkendte brugere ved hjælp af godkendte systemer.
  • at sikre, at systemer, data og kopier af disse opbevares sikkert og uden ændringer eller fejl, indtil de anvendes til de planlagte og godkendte formål.
  • at sikre, at ændringer i it-systemerne dokumenteres, og at dokumentation opbevares forsvarligt.
  • at sikre et tilstrækkeligt beredskab ved driftsafbrydelser, uheld og lignende situationer.
  • at sikre en tilstrækkelig sikkerhed mod omverdenen, dvs. mod uautoriserede personer, der forsøger at opnå elektronisk eller fysisk adgang til virksomhedens it-systemer eller data.
  • at skabe bevidsthed hos alle medarbejdere i virksomheden om de kontrolforanstaltninger, der er gældende.

Et sæt it-sikkerhedsregler der kommunikeres effektivt ud i en organisationen sikrer, at medarbejderne er opmærksomme på de it-risici de møder i dagligdagen, både på arbejdspladsen og privat.

Arbejdet kan senere udvides til også at omfatte sikkerheds-politik, beredskabs-strategi og beredskabs-planer.

Kontakt Kenneth Rossau eller Gert Christiansen på 40807040 eller via mail til info@infowise.dk, hvis du vil drøfte it-sikkerhed.

Infowise assisterer fynsk elforsyning med udbud af elektriske målere

FFV billede2

FFV El A/S i Faaborg fik fjernaflæste målere med hjælp fra Infowise

Da FFV El A/S skulle have nye fjernaflæste elmålere, var Infowise med som forlænget arm og rådgiver i forbindelse med udbudsmaterialet.

FFV EL giver lys i lofterne og strøm i stikkontakterne hos ca. 14.500 husstande i den sydlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune samt dele af Assens og Svendborg Kommune.

I august sidste år besluttede FFV EL sig for, at der skulle installeres 14.500 nye elektroniske fjernaflæste elmålere. Derfor skulle FFV EL have udfærdiget et udbudsmateriale og indhente tilbud fra fem leverandører, som skulle komme med deres bud på en komplet levering, montering, implementering og service af de godt 14.500 elektroniske fjernaflæste målere.

Krav til it, hardware og målere
Hovedkravet fra FFV EL var, at leverandøren skulle tage sig af hele processen. Det indebar bookning af aftale med de mange forbrugere, som skulle have de nye målere installeret, selve installationen, og en eventuelt bortskaffelse af eksisterende udstyr.

En anden ting som FFV EL efterspurgte, var et komplet it-system for data-opsamling og dataoverførsel til den fælles datahub, herunder komplet indkøring og dataudveksling imellem datahub hos Energinet.dk og i det internt afregningssystem hos FFV EL. Et andet krav var også en levering af hardware og SW, så FFV EL efterfølgende selv kunne fejlrette, indkøre og installere nye målere og kommunikationsnetværk.

De krav, som blev stillet til de nye målere, tog udgangspunkt i de standarder, som branchen og myndighederne stiller. Både nationale og internationale krav, herunder krav fra EU.

Læs om hele forløbet og hvorfor, projektet blev en succes i denne Case-story.

Dofk fik styr på det hele med hjælp fra Infowise og Tele it

dofk-logo

Minimering af kompleksitet og udgifter, tilfredse brugere og den bedst mulige vej fra det gamle til det nye.

Det var de vigtigste fokuspunkter, da brancheorganisationen dofk skulle opgradere dens it-infrastruktur –  Infowise har fungeret som samarbejdspartner gennem hele forløbet.

Der skulle findes den helt rette samarbejdspartner til at opgradere og konsolidere it-området. Det var det vigtigste for dofk – Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere. Derfor faldt valget på Infowise og Tele it. Samarbejdet om dofks it-opgradering har indeholdt mange forskellige elementer: Nyt telefoni-system, nyt server-setup, implementering af fibernetværk. Også Microsoft Office 365 indeholdende mail, OneDrive og nyeste Office har været en del af opgraderingen. Sidst, men ikke mindst er it-sikkerheden blevet oprustet i form af ny central firewall og ny antivirus på alle arbejdsstationer.

Netværkstegning

Et vellykket projekt.

Projektet gik godt, men ikke uden problemstillinger, forklarer Gert Christiansen, der har fungeret som projektleder for samarbejdet. Men takket være grundig forberedelse, et godt samarbejde og teknikere med de rette kompetencer, er alle udfordringer blev løst. Projektet er nu gennemført til alles tilfredshed, og inden for det aftalte budget. Det er gjort i en god ånd og med et oprigtigt ønske fra alle parter om, at projektet skulle være en succes.

Læs om hele forløbet og hvorfor, projektet blev en succes i denne Case-story.

 

En it-tilstandsrapport fra Infowise giver tryghed og overblik

it-tilstandsrapport

Vil du skabe tryghed omkring it i din virksomhed?

Så få udarbejdet en it-tilstandsrapport fra Infowise. Rapporten giver et overblik over den aktuelle tilstand på din virksomheds it-infrastruktur.

Rapporten kan bruges i mange sammenhænge, og den kan tilpasses individuelle behov – skal der f.eks. lægges vægt på det tekniske eller på det strategiske område? Tilstandsrapportens sikre en struktureret gennemgang af hele it-installationen eller dele af den.

En tilstandsrapport fra Infowise indeholder som minimum:

  • Hovedkonklusion
  • Overordnet resumé
  • Forslag til udbedringer og forbedringer
  • Lokalisering af kritiske områder og systemer
  • Teknisk gennemgang af it-installationen

Rapporten indeholder oplysninger om fejl og mangler, eller forhold som giver risiko for fejl og mangler. Rapporten foreslår potentielle forbedringer og udbedringer, og ved hjælp af farveindikation giver den et godt overblik over status på de forskellige områder.

En tilstandsrapport kan blandt andet bruges til:

  • Prioritering af indsatsområder
  • Budgettering af fremtidige it-investeringer
  • Løbende benchmarking af it-installation
  • Second opinion på it-installationen
  • Dokumentation i forhold til revisor eller direktion/bestyrelse

Er du interesseret, så kontakt Gert Christiansen på mail gc@infowise.dk eller på telefon 4080 7035.

Se yderligere beskrivelse af it-tilstandsrapporten fra Infowise her.

 

Ny medarbejder hos Infowise

SWC - Kopi

Vi glæder os over at kunne byde velkommen til Stig Wulff Christensen.

Stig har arbejdet indenfor it-området med salg, ledelse, udvikling og support.

Stig har en baggrund som dataingeniør, it-chef og projektleder inden for it- og softwareløsninger og kommer fra en stilling som afdelingsleder for udvikling hos Jansson Kommunikation og Dansupport.

Stig’s primære ansvarsområder hos Infowise er rådgivning, projektledelse og softwareudvikling.

Kontaktinformationer på Stig finder du her

Øg dit forsvar mod hackerangreb med et it-sikkerhedstjek

hacker-russia

Få et it-sikkerhedstjek fra Infowise

Med et it-sikkerhedstjek fra Infowise har din virksomhed mulighed for at minimere risikoen for hackerangreb. Det kan være en god investering, særligt nu, hvor forsyningsvirksomheder, kommuner og virksomheder generelt, i stigende grad bliver udsat for hacking af deres it-systemer

”Energiselskaber frygter hackere.” – Sådan lød overskriften på en artikel bragt på energiwatch.dk den 7. august 2014. Og overskriften er langt fra den eneste af sin slags. Risikoen for hackerangreb mod forsyningsvirksomheder, og virksomheder generelt, har næppe været større end nu. I medierne florerer der oftere og oftere historier om forsøg på hackerangreb mod virksomheder, og få kan vist være i tvivl om, at datasikkerhed er et emne, der optager mange. Senest så man i januar måned, hvordan hackere skaffede sig adgang til flere danske virksomheder og myndigheders it-systemer, herunder Gribskov Kommune og Nordfyns Kommune.

Hos Infowise har vi stor ekspertise i at rådgive virksomheder om it-sikkerhed. Vi tilbyder en såkaldt 360 graders-sikkerhedsanalyse, som kan hjælpe din virksomhed med at ruste sig mod de stigende sikkerhedstrusler fra eksempelvis hackere.

En 360 graders-risikovurdering kan blandt andet indeholde:

  • Status af sikkerhedsniveauet på det samlede it-systemer, herunder økonomisystemer og SRO-systemer
  • Hackertests, ormehåndtering, med mere
  • Kontrol af at brugernes enheder og arbejdsstationer er tilstrækkelig sikret
  • Minimere risiko for at vigtige data ikke falder i de forkerte hænder, eksempelvis når en mobil eller bærbar mistes
  • Sikkerhedstjek af passwords og adgang
  • Test af sikkerheden på netværket
  • Sikkerhed i forbindelse med Mail
  • Sikkerheden omkring SRO, GIS
  • Sikkerheden omkring selvbetjeningshjemmesider
  • Sikkerheden i forbindelse med remote-adgang til systemerne
  • Sikkerheden omkring mobile medarbejderes adgange til systemer
  • Procedurer ved ansættelsesophør, med mere

Trusselsniveauet har næppe været større, og man hører ofte om forsøg på ulovligt indtrængen til data. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det lykkes nogen at få adgang til f.eks. forsyningsvirksomheders interne systemer, som for eksempel SRO-systemer. Vil man være sikker på, at man har det rette it-sikkerhedsniveau, så kan det være en rigtig god idé at få lavet et sikkerhedstjek. Med en 360-graders risikovurdering fra Infowise bliver virksomhedens aktuelle sikkerhedsniveau nøje undersøgt, og det kan give din virksomhed en prioriteret plan for at minimere risikoen for hackerangreb.

Ring gerne til os, og lad os aftale et møde hvor vi kan drøfte, hvilke behov, I har i jeres virksomhed.

Er din virksomhed toptunet til 2015

MB

Hvad er en moderne virksomhed?

For små og mellemstore virksomheder kan teknologien gøre forskellen for succes i dit firma – du kan skille dig ud fra dine konkurrenter, uanset deres størrelse.
Den moderne virksomhed har et forspring til konkurrenterne, fordi de bruger teknologien som en forretningsfordel. Ifølge en undersøgelse, der er foretaget af Boston Consulting Group, udkonkurrerer teknologiledere deres konkurrenter på markedet, de skaber job næsten dobbelt så hurtigt som andre små virksomheder, og deres årlige indtjening stiger 15 % hurtigere.

Få inspiration i nedenstående pdf-dokument…

Otte måder at bruge teknologi som differentiator på

 

Nyt år med nye opgaver

Vector 2015 Happy New Year background

Kære Forsyning,

2014 er snart forbi, og det har været et år fyldt med opgaver.

Flere forsyninger er begyndt at kigge indad i de interne processer. På den måde kan man måske opdage mulige områder at effektivisere på, og på den måde spare penge. De mange og stadigt øgede krav om kommunikation til offentlige myndigheder og samarbejdspartnere kræver også, at forsyningens organisation bryder siloerne ned og begynder at arbejde sammen i processer, der går på kryds og tværs.

Det kræver en ekstra indsats fra alle, for alle afdelinger har andel i den dobbelte opgave, det er, både at understøtte og servicere resten af organisationen, samtidig med at være drivende og koordinerende i større tværgående processer. For medarbejderne kan det være et paradigmeskifte at slå siloens trygge vægge ned og blive mere specialiserede i en måske lidt mindre del af en tværgående proces, hvor alle medarbejdere fungere som individuelle led i én lang kæde.

Fordelen ved at benytte tværgående processer er, at data oprettes der, hvor data opstår – så sikrer organisationens godkendelsesflow og arbejdsflow, at hele organisationen er opdateret med de rette data. På den måde kan man sikre, at forsyningen kan rapportere mere valide data hurtigere end ellers.

Det gælder om at tænke sig om og få sammensat den rette it-platform til at skabe sammenhæng mellem forskellige processer.  Infowise, der har speciale i forsyninger,  har været på denne rejse tidligere, og vil derfor gerne tilbyde forsyninger hjælp til at finde vej. Guide gennem de eksisterende processer, og hænge disse op i en tværgående proces, samt at rådgive omkring sammenhæng mellem forretning og it-systemer.

It-sikkerhed på dagsordenen til EUROFORUM i Odense

Foto: Flickr

It-sikkerhed på dagsordenen.

I samarbejde med advokatfirmaet HORTON gennemførte IBC EUROFORUM en konference i Odense den. 7. og 8. oktober 2014. Hovedtemaet var oprustning af kritisk it-Infrastruktur. Her holdt administrerende direktør i Infowise Kenneth Rossau et oplæg omkring forsyningsbranchens håndtering af it-sikkerhed.

Spørgsmålet om forsyningsbranchens håndtering af IT-sikkerheden hænger uløseligt sammen med, hvordan selskaberne organiserer og håndterer deres it-drift, og ikke mindst hvordan denne it-drift skal håndteres i fremtiden.

Kenneth Rossaus oplæg behandlede fordele og ulemper i forbindelse med tre forskellige scenarier:

– Varetagelse af it-driften ”In House”

– Varetagelse af it-driften i et ”Shared Service” Selskab

– Varetagelse af it-driften ved outsourcingaftale med en privat leverandør.

Infowise er specialister i it-rådgivning til forsyningssektoren, og med Kenneth Rossau for bordenden, og 10 medarbejdere, der alle har erfaring med forsyningssektoren, kan vi yde unik, brancherelevant rådgivning. Tøv derfor ikke med at kontakte Infowise – lad os sammensætte et specialtilpasset forløb til jeres virksomhed.

Kontakt administrerende direktør Kenneth Rossau på kr@infowise.dk. Mobil: 40 80 70 30

 

 

1 2